Jeg fandt ud af at der foran mig var et helt kontrolpanel af knapper der kunne trykkes og drejes på, i form af finansieringsmuligheder, sammensætning af personalegruppe, tildeling af ansvar, og mest af alt, den helikopter vi alle har til rådighed, men som er parkeret bag bunken med driftsopgaver.
Bjarne gennemførte ikke kun et salg, men satte sig ind i min og min virksomheds situation på en sådan måde, at løsningen blev en anden end den, jeg havde forestillet mig – en løsning, der faktisk var langt bedre, idet jeg nu samtidig har fået mit drømmejob i en ny selskabsstruktur – takket være Bjarnes rådgivning.
Jeg kan varmt anbefale Bjarne – både som rådgiver og til at forestå virksomhedshandler.
På en sådan rejse er der mange problemstillinger, der skal håndteres – herunder forhold, som jeg ikke selv havde tænkt på, men som har en stor indflydelse på ”det færdige resultat”.
Jeg var ikke kommet til der hvor jeg er nu, hvis jeg ikke havde haft en erfaren sparringspartner som Bjarne Hansen at kunne spille bold op ad, og som stiller konstruktive spørgsmål, der virkelig er med til, at jeg kommer derhen, hvor jeg gerne vil med min virksomhed.
Da jeg skulle have etableret en bestyrelse, var det da også helt naturligt at bede Bjarne om at stå i spidsen for denne.
Bjarne involverede os i den del af processen, der var vigtig for os. Resten klarede Bjarne uden en masse krav til os som sælger. Til gengæld blev vi løbende orienteret om ”slagets gang” - vi følte os trygge i hele processen, hvilket er meget vigtig, når ens livsværk skal ”skifte hænder” - herunder at sikre, at vores medarbejdere fortsat har en god arbejdsplads.
Bjarne er meget dedikeret og målrettet i sit salgsarbejde og håndterede opgaven til vores fulde tilfredshed. Skulle vi gøre det om, ville vi straks ringe til ham igen.
Karen og Reiner Larsen - Reiner Larsen maskinfabrik A/S
I forbindelse med flytning af virksomheden fra Hørsholm til Sønderjylland kombineret med et ønske om, at vækste virksomheden valgte jeg at få Haderslev Erhvervsråd til at finde en erfaren sparringspartner til mig og min virksomhed. Valget faldt på Bjarne Hansen som jeg bruger dels til at afprøve mine ideer på og dels til at få et væsentlig større netværk.
Det at have en sparringspartner som stiller konstruktiv kritiske spørgsmål og som samtidig er der når jeg har behov for at vende ”stort og småt” er af stor værdi – alle virksomhedsejere burde have en sådan.
Haderslev Erhvervsråd har været og er en uvurderlig støtte for mig og min virksomhed. Jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis jeg ikke havde haft HER og Bjarne var jeg ikke lykkedes med at få opbygget virksomheden til det den er i dag og ikke mindst få skabt med den værende fremtidsorienterede platform.
Nils Alsing - SanaCare Nutrition ApS”
At så Bjarne er god til at stille de konstruktive kritiske spørgsmål betyder, at vi ”bliver tvunget til” at tænke lidt anderledes og bredere, end vi nok ellers ville have gjort i forhold til virksomhedens forretningsmæssige udvikling. Vi har således stor gavn af at have et eksternt bestyrelsesmedlem og vil anbefale andre virksomheder at gøre det samme.
Heidi og Erling Schmidt – CN Maskinfabrik A/S
Haderslev Erhvervsråd kom med kvalificerede emner – hvoraf jeg valgte tre.
Det at have erfarne erhvervsfolk til at skubbe på og holde igen på de rette tidspunkter er guld værd i forhold til det at opnå de overordnede mål, jeg har med virksomheden. Jeg har måttet ”sluge nogle kameler undervejs”, men her bagefter kan jeg godt se, at de råd jeg har fået har betydet, at jeg har en mere holdbar strategi end jeg ellers ville have haft.
Det har været af stor værdi for mig, at jeg har kunne trække på medlemmerne for mit Advisory Board når jeg har haft behov herfor. Som eksempel har formanden – Bjarne Hansen - deltaget i en række møder med samarbejdspartnere – noget som af naturlige årsager primært foregår indenfor normal arbejdstid.
Via samarbejdet med Haderslev Erhvervsråd har jeg fået kompetente sparringspartnere som er af meget stor værdi i opbygning og drift af en vækstvirksomhed.
Benjamin Chavel-Schenk - Viking Trailers A/S
På bestyrelsesmøderne får vi nu mulighed for at få en ekstern vurdering af det, vi gør og de planer vi har for fremtiden. Bjarne stiller konstruktive spørgsmål, som betyder, at vi kommer ”rundt om tingene” på en lidt anderledes og givtig måde i forhold til vores normale tankegang. Bjarnes erfaringer og netværk i forhold til andre virksomheder nyder vi stor gavn af.
Jesper Chrestensen – Otto Chrestensen A/S
Efter nogle hektiske dage er vi nu ved at være på plads efter overtagelsen 1. oktober.
Både Kevin og jeg vil sige dig tak for din indsats. Lad mig være ærlig. Uden din professionelle og kreative tilgang til opgaven var handlen aldrig blevet til noget. Du fandt en løsning, ingen af os havde tænkt på – en løsning, hvor jeg får en platform for ny vækst, og Kevin tid til sammen med investorerne fra Løvens Hule at videreudvikle sin virksomhed Welding Droid. Kort sagt en win-win situation for begge.
Kenneth Oksen – KO-nstruction
Jeg er med Bjarnes hjælp kommet godt igennem en vanskelig periode for restaurationsbranchen og fået skabt et bæredygtigt og for mig spændende forretningskoncept – og dermed for mig indholdsrigt arbejdsliv.
Gry Kibsgaard – Cafe kridt ApS
Vi mødes ca. hver anden måned og drøfter hvad der lige rør sig i tiden for os, men vigtigst af alt, drøfter vi fremtiden og det er på den lidt længere bane, vi ser den største gevinst for firmaet med et Advisory Board.
Bjarne rykker ved vores holdninger og med sine til tider provokerende input, får han os til at tænke flere forskellige scenarier og muligheder igennem. Det resulterer ofte i løsninger, vi ikke lige havde valgt ved første øjekast. Den sparring har værdi for os.
Men vigtigst af alt, så er de tilbagevendende møder med til at holde fokus, i en ellers meget travl hverdag. For os betyder det at boldene forbliver i spil og ikke tabes i dagligdagen.
Pernille og Lars Matthiesen
Matthiesen - Dit Sønderjyske Malerfirma ApS
Kontakt 4BConsult for en uforpligtende snak på telefon +45 20 42 81 20